
Utallige gange og utallige steder i vores bibel, opfordres vi til at
lovprise vores Gud. Måske bruger vi ikke ordet lovprise så me-
get udenfor kirken, men virkeligheden er at mange mennesker
sagtens kan bruge energi på at lovprise meget andet end Gud.
Hvis nogen har haft en god oplevelse i en restaurant, kan de
sagtens finde på at omtale den i meget positive vendinger, og
anbefale den til venner og bekendte. Hvis ens bil er af særlig
god karakter, vil man nok rose den overfor andre og man vil ger-
ne råde andre til et lignende køb. Det kan også handle om en
bestemt oplevelse, måske en fantastisk naturoplevelse et eller
andet sted. Så vil man gerne ønske for andre en lignende
velsignelse samme sted.
Når vi lovpriser Gud er det både på samme måde og på en an-
den måde. Den samme måde er at det er vigtigt at vi omtaler
Gud og vore oplevelser med Ham positivt overfor andre. At vi øn-
sker at anbefale Ham til de mennesker der er omkring os. Tænk
hvis de kunne få lov til at opleve den livsforvandlende kraft i de-
res liv, sådan som vi har mærket den? Hvis vi oplever at Gud
sætter os fri fra ting der binder os, er det vel meget nærliggende
at anbefale denne vej for andre der føler sig bundet. Hvis Gud er
det bedste der er sket i vores liv, hvad er så mere naturligt end at
ville dele det med andre? Lad os lovprise Gud overfor andre.
På den anden måde, er lovprisning af Gud anderledes end det vi
ellers lovpriser. Det er fordi Gud elsker at modtage vores lovpris-
ning. Når vi lovpriser, er det lige så meget til Gud som til andre.
Han er den der har sat os fri og Han er den der løfter os op. Han
er den der i virkeligheden fortjener vores lovprisning. Hvis du læ-
ser Salme 27 vil du se et klart eksempel på at Gud er den der ta-
ger hånd om os og at vi intet har at frygte. Gennem hele salmen
skriver David om hvordan Gud bevarer ham fra sine fjender og
de ting der vil hindre ham. Hvordan Gud er hans fryd og glæde,
hans liv og styrke. Findes der noget bedre at lovprise Gud for
end det at Han opretholder os gennem livet?
Tag alle bibelens opfordringer til dig og lovpris Gud. Giv Ham din
tak og din ros. Lad Ham vide hvor meget du sætter pris på Hans
vidunderlige kærlighed til dig. Han længes efter at modtage din
lovprisning. Og verden omkring dig vil få øje på Ham som den
der gør en forskel i dit liv.
Flemming Frandsen