HAR DU HØRT OM DE
FIRE ÅNDELIGE LOVE ?
[Read the Four Spiritual Laws in Your Language ]
Ligesom der er naturlove, der styrer universet, på samme måde er der åndelige love, som bestemmer dit forhold til Gud.
LOV NR. 1
Gud elsker dig og Han har en vidunderlig plan for dit liv.
(De anførte Bibelcitater bør så vidt muligt læses i deres bibelske sammenhæng).
Guds kærlighed.
"Thi således elskede Gud verden, at Han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på Ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv" (Johannes 3:16).
Guds plan.
Kristus siger: "Jeg er kommet, for at de skal have liv og have overflod" (d.v.s. et liv, der er rigt og fuldt af mening) (Johannes 10:10).
Hvordan kan det være, at de fleste mennesker ikke oplever dette liv i overflod?
Mennesket er syndigt og adskilt fra Gud og kan derfor ikke kende og opleve Guds kærlighed og plan for sit liv.
Mennesket er syndigt.
"Alle har jo syndet og mangler herligheden fra Gud" (Romerne 3:23). Mennesket blev skabt til at have samfund med Gud; men på grund af dets egen stædige selvrådighed valgte det at gå sin egen uafhængige vej og fællesskabet med Gud blev brudt. Denne selvrådighed, som kendetegnes af åbent oprør eller passiv ligegyldighed, er et bevis på det, som Bibelen kalder synd.
Mennesket er adskildt fra Gud.
"Thi syndens løn er døden" (åndelig adskillelse fra Gud) (Romerne 6:23).
|
Gud er hellig og mennesket er syndigt. Et stort svælg adskiller de to fra hinanden. Mennesket prøver hele tiden på at nå Gud og livet i overflod ved egne anstrengelser: Gode gerninger. moral, filosofi osv. |
Den tredje lov giver os den eneste løsning på dette dilemma...
Jesus Kristus er Guds eneste udvej for menneskets synd. Gennem Ham kan du både kende og opleve Guds kærlighed og plan for dit liv.
Han døde i vort sted.
"Men Gud viser sin kærlighed mod os ved, at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere" (Romerne 5:8).
Han opstod fra de døde.
"Kristus døde for vore synder ... Han blev begravet ... Han er opstået på den tredje dag, efter Skrifterne ... Han blev set af Kefas, derefter af de tolv; derefter blev Han set af over fem hundrede brødre" (1 Korinter 15:3-6).
Han er den eneste vej.
Jesus sagde: "Jeg er vejen og sandheden og livet, ingen kommer til Faderen uden ved mig". (Johannes 14: 6)
|
Gud har slået bro over det svælg, som adskiller os fra Ham, ved at sende sin Søn, Jesus Kristus, for at Han skulle dø på korset i vort sted. |
Det er ikke nok blot at kende disse tre love....
Hver enkelt af os må tage imod Jesus Kristus som Frelser og Herre; så kan vi kende og opleve Guds kærlighed og plan for vort liv.
Vi må tage imod Kristus.
"Men alle dem, som tog imod Ham, gav Han magt til at blive Guds børn, dem, som tror på Hans navn" (Johannes 1:12).
Vi tager imod Kristus ved tro.
"Thi af nåden er I frelst ved tro; det skyldes ikke jer selv, Guds er gaven; det skyldes ikke gerninger, så nogen kan rose sig" (Efeserne 2:8-9).
Vi tager imod Kristus ved en personlig indbydelse.
Kristus siger: "Se, jeg står for døren og banker; om nogen hører min røst og åbner døren, da vil jeg gå ind til ham" (Åb.3:20). At tage imod Kristus vil sige, at vi vender os til Gud fra selvet og stoler på, at Kristus kommer ind i vort liv, tilgiver os vore synder og gør os til, hvad Han ønsker, at vi skal være. Det er ikke nok, at vi med forstanden bøjer os for Hans betingelser eller har en følelsesmæssig oplevelse.
Disse to cirkler repræsenterer to forskellige slags liv:
Hvilken cirkel repræsenterer dit liv?
Hvilken cirkel vil du gerne have til at repræsentere dit liv?
Det følgende forklarer, hvordan du kan tage imod Kristus:
Du kan tage imod Kristus dette øjeblik ved bøn.
(Bøn er samtale med Gud).
Gud kender dit hjerte og lægger ikke så stor vægt på dine ord som på dit hjertes indstilling. Du kan f.eks. bede sådan:
"Kære Herre Jesus! Jeg behøver dig. Jeg Åbner mit hjertes dør og modtager dig som min Frelser og Herre. Jeg takker dig for, at du tilgiver mig mine synder. Tag kontrol over mit livs trone. Gør mig til det menneske, du ønsker, at jeg skal være."
Udtrykker denne bøn dit hjertes inderligste ønske?
Hvis den gør det, så bed denne bøn nu i dette øjeblik og da vil Kristus komme ind i dit liv, sådan som Han har lovet det i sit Ord.
Hvordan kan du vide, at Kristus er i dit liv?
Har du modtaget Kristus i dit liv? Ifølge Hans løfte i Åbenb. 3:20, hvor er Kristus da i dette øjeblik i forhold til dig? Kristus har sagt, at Han vil komme ind i dit liv. Mon Han vil vildlede dig? Ud fra hvilken autoritet kan du vide, at Gud har besvaret din bøn? (Ud fra troværdigheden af Gud selv og Hans ord.)
Bibelen lover evigt liv til alle, som tager imod Kristus.
"Og dette er vidnesbyrdet, at Gud har givet os evigt liv; og det liv er i Hans Søn. Den, som har Sønnen, har livet; den, som ikke har Guds søn, har ikke livet. Dette har jeg skrevet til jer, for at I skal vide, at I har evigt liv, I som tror på Guds Søns navn (1 Johannes 5:11-13).
Tak Gud ofte for, at Kristus er i dit liv, og at Han aldrig vil forlade dig (Hebræerne 13:5). Du kan vide, at den levende Kristus bor i dig, og at du har evigt liv, lige fra det øjeblik du indbyder Ham til at komme ind i dit liv - på grundlag af Hans løfte. Han vil ikke bedrage dig!
Hvad med følelser?
Vær ikke afhængig af dine følelser!
Guds Ords løfte - ikke vore følelser - er vor autoritet. En kristen lever ved tro (tillid) på troværdigheden af Gud selv og Hans Ord. Toget nedenfor viser forbindelsen mellem faktum (Gud og Hans Ord), tro (vor tillid til Gud og Hans Ord) og følelser (resultatet af vor tro og Iydighed) (Johannes 14:21).
Toget kan køre både med og uden personvogn. Det ville imidlertid være meningsløst at lade personvognen trække toget. På samme måde bør vi kristne ikke være afhængige af vore følelser, men sætte vor tro (tillid) til troværdigheden af Gud selv og løfterne i Hans Ord.
Nu - da du har taget imod Kristus.
I samme øjeblik, du - som en handling i tro - tog imod Kristus skete der mange ting, her iblandt følgende:
Kan du forestille dig noget mere vidunderligt, som kunne ske dig, end dette at tage imod Kristus? Kunne du tænke dig at bede nu og takke Gud for, hvad Han har gjort for dig? Selve den handling, at takke Gud, er et udtryk for tro.
Hvad nu?
Hjælp til kristen vækst.
Åndelig vækst er et resultat af, at sætte sin lid til Jesus Kristus. "Den retfærdige skal leve af tro" (Galaterne 3:11). Når du lever i tro, vil du i stadig stigende grad kunne overgive hver eneste detalje i dit liv til Gud og praktisere følgende:
Betydningen af en god kirke eller menighed.
I Hebræerbrevet 10:25 stilles vi over for følgende formaning:
"Lad os ikke svigte vor egen menighedsforssamling." Mange brændeknuder brænder udmærket sammen; men hvis man "trækker et stykke brænde ud af ilden og lægger det på pladen foran ovnen, vil ilden hurtigt slukkes. Sådan er det også i vort forhold til andre kristne. Hvis du lkke allerede hører til i en kirke eller menighed, skal du ikke vente på en opfordring til at tilslutte dig den. Tag selv initativet; besøg eller ring til præsten eller forstanderen for den nærmeste kirke eller menighed, hvor Kristus bliver herliggjort, og Hans Ord bliver forkyndt. Begynd allerede i denne uge med at komme til gudstjenester eller møder og forsæt regelmæssigt.
Har du lyst til at dele denne opdagelse med andre?
Hvis dette hæfte har haft virkelig betydning for dig og har hjulpet dig til et personligt kendskab til Kristus, så giv det videre til en anden.
Angående oplysninger om en speciel Bibelstudieserie og andre materialer til hjælp for kristen vækst - kontakt venligst:
Agape Europe
Postfach 1180
D-79396 Kandern
Germany
Phone: 011 49 76 26 91 910
Fax: 011 49 76 26 91 9131
E-mail: 100413.3213@CompuServe.Com
Director: Marku Happonen
Mange millioner eksemplarer af "DE FIRE ÅNDELIGE LOVE" er blevet udgivet på de fleste hovedsprog. Som et resultat heraf har tusinder af mennesker opdaget virkeligheden af et personligt forhold til Gud, muliggjort gennem Hans Søn, Jesus Kristus. For at bevare kvaliteten og beskytte indholdet mod forandringer, må hverken hæftet som helhed eller dele af det reproduceres under nogen form uden efter skriftlig tilladelse fra Campus Crusade for Christ International.
The Four Spiritual Laws was written by Dr. Bill Bright
© 1965,1995 Campus Crusade for Christ. All Rights Reserved
Internet version, including graphics, copyright © 1996 by Campus Crusade for Christ International.
All Rights Reserved.
Questions and Comments are always welcome!
http://www.ccci.org/laws/danish/